Endnu én er faldet til jorden.

Kære Beauty dolls..

Jeg sidder nu og kigger ud ad mit vindue, og ser det ene blad efter det andet, falde ned af det allerede næsten nøgne træ. Når ét blad falder ned, tænker jeg på hvert menneskeliv, der er gået tabt i år. Én af mine bekendte har i år tabt kampen mod kræft og det gør mig lidt små ked af det. Hun kæmpede en brav kamp. Jeg har kendt hende i mange år og har gået i klasse med hendes nevø, som jeg stadig snakker med en gang i mellem. Jeg tænker over alle de mennesker, der har tabt livet i krig. Dem der har draget ud i en krig, de allerede har tabt på forhånd, men med håb om at skabe en bedre verden for de kommende generationer. Jeg tænker på alle de uskyldige der er blevet dræbt i krig men også bare ved små tilfældigheder, som fx at de kom gående ned ad en gade på det forkerte tidspunkt. Jeg tænker på alle dem, der har begået selvmord af uforståelige grunde, som vi alle sammen et eller andet sted godt forstår. Jeg tænker på dem, som har tabt kampen med en sygdom i år. Nogle har fejlet dem i mange år, hvor andres sygedomme pludseligt dukkede op og tog livet af dem, hurtigere end forventet. Jeg tænker på dem, der stille og roligt har sovet ind i evighedernes søvn. Alt dette gør mig ked af det, men jeg ved også at livet må gå videre. Øjetblikket er sentimentalt. Jeg græder ikke, men føler smerten inden i mit hjerte. Flere og flere blade falder er træet for hver dag, der går. Ligesom med livet. Vores liv blomstre og vi lever de bedste år af vores og så... Lige pludselig er det os, der sidder på et plejehjem, ligger i en hospitalsseng eller sover stille og roligt ind. Livet er en sjov størrelse, som vi alle foragter til tider, men vi elsker det også. Der er kampe der skal kæmpes og der er glade øjeblikke der skal huskes, der er lektioner der skal læres. Der er venner og familie og alle mulige andre mennesker, man holder af.

Kys & Kram ❤❤