torsdag den 24. december 2015

D. 24. DECEMBER





Hej piger, og glædelig 24. december! Tænk, at det endelig blev d. 24. december. Klokken er 22:30, så der er kun halvanden time tilbage, og så er det ikke juleaften mere. Det er helt vildt.
Jeg elsker virkelig jul, så jeg har været i gang siden oktober. Derfor er det altid lidt trist, når man ser to-tre måneders arbejde og glæde gå så hurtigt over. Det er næsten glæden op til jul, der er den bedste.
Jeg har haft en dejlig juleaften med min familie. Det har ikke været det store, men jeg kan nu også godt lide en lille hyggelig jul. Min onkel og min søster kom forbi til mad, dansen rundt om juletræet og gaver. Der blev grint en masse og spist en masse. Som man dog kan spise, når man er i et godt selvskab.

Det bliver også vildt underligt, at jeg ikke længere skal blogge hver dag. Dem der blogger hver dag fortjener virkelig noget credit, for det er så hårdt. Man skal hele tiden finde på nye idéer, og det er bare ikke altid at man har tiden til at være super kreativ, men jeg gjorde det. Jeg har skrevet et indlæg hver dag fra d.1 december til d. 24. december. Et kæmpe klap på skulderen og et stykke chokolade til mig. Husk, stadig at følge med på bloggen, for der kommer naturligvis stadig indlæg op. Det er bare ikke længere hver dag.
Jeg vil nu sidde og tegne i min nye malebog - og ja, jeg er også hoppet med på moden med colouring books for adults. Det er pisse hyggeligt og skide afslappende. Undskyld sproget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar