tirsdag den 8. december 2015

WHAT I EAT IN A DAY


Min morgenmad bestod denne dag af en lækker havregrød. Den blev lavet på 35 g. havregryn og 70 g. soyamælk. På grøden puttede jeg honing og chiafrø på. Til det drak jeg sort kaffe og lidt vand. Dette fylder mig op, og jeg bliver ikke sulten de første par timer efterfølgende.


Til frokost lavede jeg en hyggelig lille sandwich. Den var lidt kedeligt, og det var mere i retningen af: Vi har ikke så meget i køleskabet, så jeg blander lidt sammen. Der er ost i begge. Lidt mayo i begge - let mayo vel og mærke. I den ene er der roastbeef og i den anden er der kogt kyllingebryst. Den er naturligvis lavet på groft brød, som jeg har ristet.


Min aftensmad var en proteinbombe. Jeg fik to kyllingelår med lidt kinesisk quinoa til. Der findes mange slags quinoa, og den jeg bruge, var den sorte. Derfor ser det lidt mørkt ud. Der er derudover æg, ærter, gulerødder, hvidløg, løg og lidt soya i. Det var så lækkert.


Jeg havde meget travt i løbet af dagen, så min snack blev indtaget lidt senere end normalt. Jeg fik to klementiner, hvilket ikke er super meget, men jeg var ikke så sulten den dag. Formentlig grundet min travlhed, hvilket også gjorde, at jeg sov en hel time væk om eftermiddagen. Det ligner ellers ikke mig.


Ved en 19:30-tiden drak jeg en kop té i min julekop fra Søstrene Grene. Den er købt sidste år, men man kan stadig får nogle super søde krus derinde i år. Téen var Candy Cane Lane fra Celestial, som også kan købes i Søstrene Grene. Den er så lækker og super julet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar