Livet er smukt. Livet er dejligt. Det er fyldt med glædelige oplevelser. Oplevelser, der gør os alle stærkere. Oplevelser, der er med til at forme os som mennesker.
Livet er skrøbeligt. Vi bliver født skrøbelige. Små skabninger der kommer til verden, parat til livets eventyrlige rejse. Helt uden forventinger. Forventningerne kommer til os undervejs. Som vi bliver større bliver vores forventinger til livet det også. Vi forventer ofte et nemt liv med få udfordringer. Det er endnu ikke realiteten for nogen. Denne realitet er ikke én, der kan opfyldes foreløbigt, hvis nogensinde. Det er det, det gør livet så sjovt.
Vi ved ikke, hvad vi kan forvente. Vi ved ikke hvilke udfordringer, der lægger forude. Vi kender ikke svaret på alle livets spørgsmål. Det ville dog nogle gange være rart, så man kunne undgå det mest pinefulde, men hvorfor egentlig det? Er der overhovedet nogen grund til at skulle undgå det, som måske smerter os mest, men som måske også er det bedste for os i sidste ende. Det, som i sidste ende skal gøre os til det bedste. Det som i virkeligheden ender med en blive en inspiration for så mange mennesker. Det, som i sidste ende vil påvirke mange mennesker.
Livet er, hvad du gør det til. På godt og på ondt. Uden undtagelser. Laver du en fejl, så ligger du, som du har redt. Gør du en god gerning, så vil du stensikkert blive belønnet en dag.
Vi er alle sammen figurer i dette brætspil, som er styret af hver eneste tanke, vi fører ud i livet. Hver gode træk kommer dig til gode. Derfor må du også passe på, på denne rejse. Passe på dig selv. Passe på din familie. Passe på dine venner. Passe på fremmede. Passe på alle jordens børn.
Livet er et mirakel, og det bør ikke tages forgivet. Det er ikke en leg, og du får ikke flere end ét forsøg. Pas på det med al kærlighed, der er i dig. Pas på det med al den kærlighed, der er omkring dig. For kærlighed er en del af livet, og du er elsket. Du er elsket af alle.
Kærligheden kan vises i en enkelt handling eller i en serie handlinger, der alle slutter livets cirkel.
Livet er en sang. En sang der synges, når ingen andre lytter. En sang der synges, mens alle lytter. Det er et fællesskab om alt og intet. Godt og ondt. Dejligt og trist. Det er dansen, der bliver danset i gruppen, alene på dit værelse eller dansen med din eneste ene.
Sang og dans kan forbindes med glæden. Den glæde der er i dit hjerte til evig tid. Den glæde, der vil være smilet på dine læber gennem livet.
Livet er smukt. Livet er dejligt. Det er fyldt med glædelige oplevelser. Oplevelser, der gør os alle stærkere. Oplevelser, der er med til at forme os som mennesker.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar