onsdag den 20. juli 2016

COZY SUMMERREADS


Sommerferien er altid en periode, hvor jeg får læst super meget. Jeg har meget fritid og jeg har ikke også en bog, der skal læses til dansk eller en opgave, der skal laves til samfundsfag. Derfor giver jeg mig ofte i kast med en masse bøger og i år er ingen undskyldning. Jeg har siden læseferien fået læst 9 bøger og nogle noveller. Her i blandt er der: Percy Jackson og lyntyven, Percy Jackson og uhyrernes hav og Miss Peregrine's Home for Peculiar Children.
Det er ikke de mest sommerlige bøger, men de lå alle tre øverst i min to-be-read-liste. Bøgerne jeg vil anbefale i dette blogindlæg er lidt mere sommerlige og lette end disse, men Percy Jackson-serien og The Peculiar-serien kan helt klart anbefales.


Sisterhood:
Sisterhood er en serie bestående af fem bøger. Jeg ejer fire af dem, for jeg vidste faktisk ikke, at der var udgivet en femte, men det er måske heller ikke så mærkeligt, når den er blevet udgivet en del år efter den fjerde bog.
Bogen handler om fire piger, der prøver et par bukser, der på magisk vis passer dem alle. Derfor må det være et tegn på, at det skal være bukserne, der må holde sammen på pigerne, der sommeren over spredes for alle vindene. Hver sommer efterfølgende har de samme pakkeordning. I bogen følger man pigernes romancer og fede oplevelser. Man får lov til at læse med på sidelinjen, mens de vokser op.


Anna and the french kiss:
Anne og de franske kys eller Anna and the french kiss er en sød og meget romantisk bog. Det er en del af en serie med to andre bøger, Lola and the boy next door og Isla and the happily ever after. Jeg har ikke læst de to andre, så jeg kan derfor heller ikke anbefale dem til jer, men jeg har endnu kun hørt gode ting om dem og jeg glæder mig meget til at læse dem.
Bogen handler om Anna, der flytter fra USA til Paris for at gå på en kostskole. Her møder hun den skønne Etienne St. Clair, som hun falder head over heels for. Han har dog en kæreste og derfra sker der en masse spændende ting.


Paper Towns:
Jeg føler at mange allerede har læst denne bog, da filmadaptionen var i biograferne sidste år, men derfor passer den nu stadig til sommer. Intet fungere bedre end en roadtrip bog om sommeren. Den giver en perfekt stemning og man kan drømme sig væk på turen med dem.
Paper Towns handler om Quentin Jacobs eller Q, der længe har beundret Margo Spiegelman. En aften kommer hun ind af hans vindue og beder ham om at hjælpe hende med at få hævn - han følger med.
Hun forsvinder bagefter og sammen med hans venner tager de ud for at finde hende.

2 kommentarer: