lørdag den 23. juli 2016

#ROS16 - MIN OPLEVELSE SET FRA IPHONE4S - PERSPEKTIV







Dette bliver det sidste indlæg i min #ROS16 - serie.
Roskilde festival var en fed oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg har aldrig haft de store tanker om at deltage, men da min kæreste skulle derud, så tænkte jeg: "hvorfor ikke?" Vi lå i camp sammen med nogle fælles venner, hvilket var hyggeligt.
Jeg føler lidt, at der findes forskellige roskildetyper, hvilket kunne være meget sjovt at lave et indlæg om på et andet tidspunkt, men mere overordnet findes der vel to typer. 1) Typen der er der for musikken og stemningen. 2) Typen, der tager derud for en uges druk med vennerne.
Jeg hører helt klart til type 1. Jeg elsker musik og jeg glædede mig allermest til onsdag, hvor koncerterne begyndte.
Den første koncert jeg så, var Bring Me The Horizon. Der var fuld knald på og alle fyrede den maks af. Derefter var der masser af koncerter at se og der var tider, hvor jeg måtte nøjes med små bidder af koncerterne, fordi der var så mange at se. Det gjorde egentlig ikke noget, for jeg shuffler alligevel altid igennem sangene på mine playliste, så det var lidt ligesom det. Her skulle du så i stedet gå fra scene til scene.
Jeg fik desværre ikke set alle kunstnerne, fordi der var aftener, hvor jeg bare var for træt til at blive oppe til kl. 02.00. Jeg er nemlig et hardcore a-menneske, haha.
Jeg havde en super fed koncert med Elle King, hvor jeg stod helt forrest. Hun har en stemme, der siger spar ti. Den er så stor og så flot - hun fortjener virkelig meget mere credit, end hvad hun tidligere har fået. Hvis I nogensinde får chancen for at høre hende, så gør det!
Jeg måtte desværre tage hjem tidligt lørdag morgen, og jeg skulle egentlig have blevet der til lørdag aften, men jeg havde det super dårligt. Jeg fik også feber i løbet af natten til søndag, så det var måske meget smart, at jeg kom tidligere hjem.

Jeg har ikke direkte nogle planer om at tage til Roskilde Festival igen næste år. Jeg vil rigtigt gerne og der ligger da også et par tanker i baghovedet om, hvor fedt det vil være. Jeg kunne dog også tænke mig at prøve Copenhell en skønne dag - måske næste år. Det er bare irriterende, at de ligger lige oven i eksamensperioden og studenterperioden.
Vi ses, venner!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar