onsdag den 13. juli 2016

SOMMERSERIER

Nu er vejret i DK blevet ret så kedeligt igen i år. Der var ellers gode udsigter i starten af juni, men det er jo lang tid siden. Jeg er selv lige kommet hjem fra #rf16 og lå efterfølgende syg i et par dage med feber og opkast. Det er altid vildt trist, når man skal starte sin ferie og afslapning på den måde, men jeg er heldigvis blevet rask nu.

Full House - Netflix


Full House er virkelig én af de mest hjertevarme serier nogensinde. Jeg så den første gang i fjerede klasse og jeg har elsket den lige siden. Serien startede i 1989 og den sluttede otte år efter. Man siger, at serien er en ældre version af Modern Family. Jeg kan desværre ikke udtale mig, om det er rigtigt eller ej, da jeg aldrig har set Modern Family.
Som I kan se på billedet, så er én af Olsen-tvillingerne på det, for denne serie var nemlig tvillingernes første rolle og de spiller den så godt.

Serien handler om Danny Tanner og hans tre døtre, DJ, Stephanie og Michelle, der lige har mistet deres mor. Derfor flytter hans bedste ven, Joey Gladstone, og hans svoger, Jesse Katsopolis, ind. Man følger bare deres liv og alle de sjove ting i det. Det er en komedie, så du kommer stensikkert til at grine og så er serien fyldt med sjove catchphrases.

Merlin - Netflix

Serien Merlin er nok kendt af de fleste, men den fortjener lidt hyldest igen. Jeg begyndte at se den for et stykke tid siden og jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det, for den er jo super spændende. Jeg har lidt under én sæson tilbage, så jeg er meget spændt på, hvad der sker med karakterne nu.

Serien handler om Merlin, der tager til Camelot og bliver Gaius' lærling samt Arthurs væbner. Merlin er troldmand i en tid, hvor trolddom og magi er ilde set, så han prøver at gøre sit bedste for at skjule sine evner, men samtidig så har slottet også brug for lidt magi til tider, da det ikke helt er uddødt.


Reign - Netflix

Jeg så Reign for at godt stykke tid siden og jeg faldt simpelthen pladask for serien. Jeg har aldrig set Game of Thrones og jeg ved ikke, om jeg ender med at hoppe med på bølgen før, at den ikke er lige så hypet, som den er lige nu - sådan fungerer det som regel for mig. Jeg har dog hørt, at denne serie skulle være en meget blidere version af den. Der er stadig vold, blod og halshugninger med i den, men der dør altså ikke lige så mange karakterer som i Game of Thrones, så du kan sagtens have en yndlingskarakter gennem serien og ikke være bange for, at han/hun dør.

Reign handler om Prinsesse Mary af Skotland, der har været trolovet med Prins Frances af Frankrig siden, at de var børn. Mary kommer nu til Frankring og der skal være bryllup, men der sker ting undervejs, der forhindrer tingene i at ske. Serien er fyldt med sindssyge konger, flotte kjoler, massere af drama og søde romancer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar